I søndags gennemførte jeg min første Ironman ved Challenge Copenhagen som bød på: Slalom-svømning, følelsen af et perfekt race, og PR på marathon.

Slalom-svømning
Dagen startede kl 4.45 med en stor kacl. holdig morgenmad. Jeg kroppen var lidt søvnig, men hovedet var klar til race.

Lidt senere kørte vi sammen med Andreas (træningskammerart) ude ved Amager Strand Park, hvor vejret var perfekt, der var ingen vind og
vandet var roligt.

Efter en hurtig omklædning til våddragt stod jeg klar med gruppen der havde grønne badehætter. BANG kl 7.25 gik starten og hele flokken på 300
mand sprang i vanden og tæskede løs som en flok piratfisk. Jeg kom ok fra start, men da vi nåede under den første bro, måtte jeg sætte tempoet lidt ned og
finde ind i min egen rytme.

Efter vi havde rundet den ene ende af Amager Stand park begyndt jeg af uforklarligt årsager at svømme slalom resten af vejen.
Hver gang jeg kikkede var jeg kommet lidt i den gale retning. Det irrerede mig lidt og svømningen begyndte at følelse meget lang. Efter 1,16 timer kom jeg op af vandet
og gik roligt op mod poserne for at finde balancen igen. Hurigt af våddragen og på med cykelskoene.

Det perfekt race
Det var en fornøjelse at komme op på cyklen. Jeg havde på anbefaling af Per Nissen og Joe Friel lavet en raceplan for hele cykelturen med hvilke perioder jeg skulle slappe af
og hvilke perioder den måtte give den lidt peber. Det viste sig senere at være planen for ”det perfekte race”

De første 45 km op af Strandvejen var i en let medvind, her lå jeg roligt i bøjlen og fik fyldt en masse energi på kroppen. Oppe ved Nivå drejede ruten ind i landet, hvor der kom
ruten blev mere kuperet.

Efter 100 km var jeg godt igang med anden omgang på cykelruten. Kroppen var stadig på toppen og jeg havde overskud til at nyde meget af turen. Oppe ved Klampenborg stod mine forældre klar
med en dunk cola, det var klart en af dagens højde punkter med en cola.

Her efter måtte jeg ifølge planen de næste 45 km give den lidt mere gas. Jeg kørte derfor de næste 45 km med et snit på 37 km/t. Herefter begyndte jeg at trappe ned og få spist en masse inden den afsluttende marathon.
Det var en fornøjelse at køre ind i København igen efter to omgange på de nord sjællandske landeveje. Heldigvis var benene stadig gode og jeg glædende mig til at komme ud og løbe. Jeg satte cyklen efter 5.18 timer

Ude på løbeomgangen skabte tilskueren en fed stemning og der gav endnu mere energi til løbeturen. Jeg holdt en konstant tempo på 4.30 km/t, for ikke at brænde benene af med det samme. Det lykkes at
holde strategien hele vejen til mål, selvom der var ”betonlår” og en kæmpe vabel på venstre lilletå på sidste omgang, Det var fedt at slutte en Ironman af med at løbe PR på marathon i tiden 3.19 timer.

På vej ind mod mål løb en følelse af lykke og lettelse gennem kroppen. Nu var jeg i mål efter 10 måneders hård træning og en dag hvor alting spillede max. Samlet kørte jeg i 10.01.36 timer og blev nr. 24 til DM i lang triathlon.

Jeg kan klart anbefalde at lave en Ironman, hvis man vil teste sine fysiske grænser, men læg en plan fra starten og få en couch!

Tak til Couch - Dan Olesen, Fusion, Fusionsport, Makeable, Sportstiming, alle vennerne og min dejlige kone!