Så kom weekenden endelig. Lørdag formiddag var vi 3 marathonløbere (Mette, Søren og jeg) og en hjælper ( min kæreste Pernille), der kørte til København. Allerede om lørdagen begyndte spændingen om marathonløbet at brede sig i maven, da vi hentede vores nr på KBH marathon messen. Resten af lørdagen gik med at slappe af og spise.
Søndag morgen kl 7 ringede væggeuret, og efter en fornuftig omgang morgen mad, gik turen ind til målområdet ved "den sorte diamant". Herinde var der lavet en fantatisk målområde og der vrimlede med løbere over alt. Der var i alt tilmeldt over 8300 løbere. Efter lidt opvarmning, masede Søren og jeg os op gennem feltet. Jeg stod ved ballonen for dem som skulle gennemføre i 3 timer og 30 min. Her oppe stod vi som sild i en tømme, og sådan føltes de første 5 km også. Men efter 10 km var der mere spredning på feltet. Jeg følte de gik ok, men måtte holde lidt igen, eftersom der stadig var lang vej hjem. Ved 17 km stod Pernille med 2 friske dunke vand og en energibar, der var super lækkert med lidt energi og lidt opbakning. Men ellers var der også god opbagning på hele ruten, der stod mennesker og klappede hele vejen rundt. Omkring de 21 begyndte en lille babel på vestre lille tå at gnave. Ved 28 km begyndte lårene at blive trætte og ømme. Dette blev endnu være ved ved 32 km og frem til 36 km, her var der lidt krise og tempoet måtte sættes lidt ned, for nu havde jeg mega ondt i hele kroppen. Jeg så derfor 3.30 ballonen forsvinde. Men ved 39 var håbet tilbage, så de sidste 2,2 km hjem forgik i spurt. Det sidste stykke overhalede jeg en del, men så også 2 løber kollapse (lidt skræmmende). De sidste 200 meter ind om mål var stemningen helt i top, publikum stod så tæt og heppede, at det føltes som en tour de france bjerg etape. Efter de 42,2 km, endte jeg i tiden 3.33.45 timer. Jeg var over lykkelig for endelig at komme i mål, men også helt omtåget og mega træt. Dette har klart været den hårdeste konkurrence jeg til dato har deltaget i. I dag er benene, helt smadderet og knæene gør ondt hver gang jeg skal rejse mig op. Men smerte er jo en tilstand som forlader kroppen, så hvem ved om jeg skal løbe et marathonløb mere næste år.

/HH

Bonus info: Jeg slog et par celebrities: David Owe, Ebbe Sand og Geo. :-)

Min placering i herre: 1548, Overall 1641 - Bedste 1/4, Løbetid: 03:33:45, Efter 21 km: 01:45:38, Fra 21km - 42,2 km: 01:48:06, Gennemsnitspace: 00:05:04



P.s Pernille fik taget et par billeder som kan ses under "BILLEDER"

Efter søndagens 25 km test er jeg optimistisk omkring marathon i KBH om 14 dage. Jeg startede ud kl 11 med Pernille som følge-cykel. De første 10 km gik fint, men pludseligt var en vabel under højre fod under frembrud, jeg måtte stoppe og tage min Custom made såler ud (lavet af Jacob Iversen). Det var nok min egen dumhed at tage et par nye såler med ud på sådan en test tur. Men Pernille tog hurtigt hendes sål ud fra sin Asics i str. 38, som jeg så fik i og derefter forsatte vi. Først efter 22 km begyndte trætheden i benene at melde sig, men jeg kunne fint holde tempoet oppe. Det blev til 28 km i alt i tiden 2,08 timer, hvor af min test på 26 km blev tilbage lagt på 1,59 timer. Jeg er godt tilfreds med testen og tror nu på at jeg kan holde en jævnt tempo i marathon på 13 km/t. Glæder mig til de 42 km.

/HH

Så er min mini Scott Spark klar til sæsonen 2008. I år er det blevet sat en del nye stumper på, her i blandt; Scott pilot carbon styr, Token titan kranksæt med TA klinger (680 gram), Notubes fælge (353 gram pr stk.), samt DT aerolite eger. Med de nye fælge bliver det nu muligt at køre med latex i dækkene i stedet for slager, så skulle jeg gerne udgå unødvendige punkteringer :-) Sparken ligger nu på 9,8 kg, med Vredestein - Black Panther. Så nu mangler jeg bare min egen MTB form.

Træning til København marathon og MTB XC konkurrencer fungere ikke så godt. Mit første MTB løb i A klassen var ikke nogen succes, selvom jeg fik start nr. 1. :-) Mentalt viste jeg godt det ville blive en stor mundfuld, men at der ikke var noget power i benene kom som en overraskelse. De første 2 omgang gik fint, med derefter slap kræfterne hurtigt op. Så jeg kørte kun 5 ud af 8 omgange... :-( Men det var en kanon fed rute SIF cycling havde lavet. Efter marathonløbet d. 18 maj, giver jeg den fuld gas på Scott'en.

/HH