Slettestrand MTB 2009

Søndagen hvor det blev forår. Slettestrand feriecenter og Esben bød på MTB i de fantastisk fede bakker omkring Slettestrand. Esben har sammen med Skov og Naturstyrelsen lavet et nyt offentligt MTB spor som skulle indvies med et MTB løb. Jeg stod i forreste linje ved starten og fik lavet en perfekt start, og kom ind på sporet som den første. Thomas Bundgaard og jeg fik hurtigt slået et lille hul ned til efterfølgerne. Men efter ca. 30 min gik jeg lidt ned og måtte slippe Thomas. Efter lidt solo kørsel kom Morten (fra Thy) op til mig. Sammen fik vi kørt ind på Thomas, som uheldigvis kørte forkert. Da jeg lige pludselig lå nr. 1, tog jeg chancen og gav den fuld gas de sidste 15 min. Mit forspring holdt hele vejen til mål, så jeg vandt mit første MTB løb i 2009. Tak for en kanon spændende løb på en rigtig fed rute og god mad bagefter i restauranten på Slettestrand feriecenter.


IMG_0737